søndag den 10. marts 2013
Rugbrødslagkage med hindbærcreme
Jeg var lidt ret af traditionelle lagkage som er sukkersødt. I mine gemmer fandt jeg et udklip på en rugbrødslagkage med hindbærcreme og det lød lækkert og lidt sundere end en almindelig.
Bundene var rigtig nemme at lave og jeg tilføjede lidt friske bananskiver imellem bundene og det var et lækkert punktum på en dejlig aften. Jeg fik 3 bunde ud af dejen og de blev en god tykkelse, men man skal være obs på at et stykke rugbrødslagkage 'mætter' mere end de almindelige hvide melbunde.
Lagkage til 6-8 personer
6 æg
180 g. sukker
2 tsk. bagepulver
2 spsk. mel
400 g. rugbrød
Del æggene og pisk hviderne sammen med halvdelen af sukkeret til det er stift.
Pisk blommerne sammen med den anden halvdel af sukkeret til en luftig masse. Bland bagepulver og mel sammen og vend det i æggeblomme-massen sammen med smuldret rugbrød. Vend forsigtigt æggehviderne i massen og smør det ud i cirkler på 3 stykker bagepapir - ca. 3 cm. tykke.
Bag bundene i ca. 10 minutter ved 200 grader - hold øje med hvornår de bliver gyldne.
500 g. frosne hindbær
6 spsk. sukker
4 blade husblas
½ l. piskefløde
Sherry
Kom hindbær og sukker i en gryde og kog det op. Udblød imens husblassen i koldt vand. Vrid vandet af og smelt den i hindbærmassen i gryden. Køl massen ned til stuetemperatur (evt. i vandbad). Pisk imens fløden til skum og vend hindbærmassen i.
Byg lagkage op ved at lægge en bund på fadet, stænk lidt sherry eller portvin på bunden og smør hindbærcreme på. Læg nogle bananskiver på og byg videre. Pynt efter lyst :)
Søndagen er brugt i Herning til Hest&Ryttermesse/Hingstekåring og nu står den på aftenhygge med frugtsalat og sidste afsnit af Borgen :)
Labels:
fødselsdag,
kage,
lagkage,
Opskrifter
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Mums den ser lækker ud !!
SvarSletHvordan er den hvis man laver bunden dagen før ? bliver den tør ?
Kan selvfølgelig også bare vente med at smide den sammen, til den skal bruges, men er i tidsnød, så tror du cremen vil kunne laves dagen før også ?
Hej Mette
SletJeg lavede hele lagkagen dagen før - de kloge siger jo at det bliver bedre hvis den kan sætte sig på køl i 1 døgn.
Som man kan se på øverste og nederste billede kom jeg lidt 'frisk' hindbærcreme i inden servering, da jeg var bange for at det andet var størknet for meget og det fungerede fint med både frisk og størknet creme.
Allertiders, tak for svar, den skal prøves :-)
SvarSlet