• Nem kage som gæsterne vil tale om i flere år
  • Nem cheesecake med fantastisk hjemmekogt dulce de leche
  • Fordi miniudgaver af almindelig mad bare er bedre
  • Meget bedre end almindelige kanelsnegle

tirsdag den 26. marts 2013

Chokolade-snask-kagen


Tommis søster har til de seneste familiesammenkomster medbragt denne kage og den smager som en hel million. Jeg havde forventet at den var bøvlet at lave, men hold nu op hvor blev jeg snydt! Af alt det jeg medbragte var denne kage faktisk den nemmeste og den forsvandt skam også næsten.

Jeg ved ikke hvor hun har opskriften fra eller om den har et rigtigt navn - her hedder den bare chokolade-snask-kage og så ved alle hvilken der omtales.

Jeg bagte den i en almindelig bradepande (den der med låg til) og vendte den så ud i det største Rosendahl Grand Cru-fad bagefter, som jeg er så heldig at have et låg til, som gjorde transporten meget nemt. Dette er generelt en fantastisk tag-med-kage da den skal laves dagen før og frostingen skal blandes dagen før og piskes og fordeles næste morgen.

Selve chokoladekagen er helt fantastisk lækker og med den lækre frosting bliver det en himmelsk mundfuld!

1 bradepande (25x35 cm.)
4 dl. mel
5 dl. sukker
2 dl. kakaopulver
2 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
1 tsk. salt
2 æg
2½ dl. vand
2½ dl. kærnemælk
1½ dl. olie (raps/solsikke)

Bland de tørre ting i en skål og de våde i en anden. Bland sammen og pisk til en ensartet masse. Hæld i en form og bag ved 175 grader i ca. 35 minutter.

Lad kagen køle lidt af, pak ind (folie/låg) og sæt den i køleskabet til næste dag.

Lav frostingen af

½ l. piskefløde
2½ dl. sukker
1 dl. kakaopulver
1 tsk. vaniljesukker

Rør det hele sammen kort med et piskeris og sæt det på køl til næste dag.
Næste dag piskes det til en luftig skum, som fordeles over kagen.
Mums!







14 kommentarer:

  1. Århhhhhh! Okay, den skal jeg vist nok liiiiiiige have lavet her i påskeferien - mmmmmm! :)
    KH Maiken

    SvarSlet
    Svar
    1. Gør det, gør det! Den er så nem og lækker!

      Slet
  2. Eeeeeejjj, hvor ser den kage bare ud til at leve op til sit navn! Og hvor ser den bare mumset ud :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Yay! Kan godt være den har en flot navn, men dette passer bedre, he he :)

      Slet
  3. Hold da op hvor ser den kage skøn ud. MEGET flot madblog du har - skønne billeder.
    Hilsen Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og tak. Den er bare SÅ lækker. Skal allerede lave den igen næste uge til Tommi og nogle venner :)

      Slet
  4. Kan man lave den med normal mælk i stedet for kærnemælk??? Det er bare ikke noget vi besider i vores køleskab...(:

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej. Jeg har ikke prøvet. Det er noget med at kagen bliver mere blød og kan holde sig længere på kærnemælk. Jeg tror godt du kan prøve med normal mælk, så længe der er frosting på og det spises indenfor 1-2 dage.

      Slet
  5. Den ser så lækker ud! Kan man lave den uden natron?

    SvarSlet
  6. Den ser lækker ud! Kan man lave den uden natron?

    SvarSlet
  7. Nu har jeg lavet din opskrift på snaskekagen utællelige gange i løbet af 2 år. Og den rammer plet hver eneste evige gang!
    Det er verdens bedste kage jeg har smagt, som var den købt fra bageren. Faktisk bedre end den du køber fra bageren. Synes det var på tide, at jeg skrev og fortalte om, hvor meget jeg elsker din opskrift!
    Hvis den skal køles hurtigt plejer jeg at komme kagen en halv time i fryseren. Så bliver den kold, og flødemiksen kan kommes oven på. Kagen smager 100 gange bedre næste dag - virkelig underligt, men det gør den altså.
    Tak for en fantastisk opskrift! <3

    SvarSlet
  8. Måske et dumt spørgsmål, men spiser man den kold?

    SvarSlet
  9. Kan man bruge alm mælk istedet for kærnemælk

    SvarSlet
  10. Kan man bruge alm mælk istedet for kærnemælk

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...