• Nem kage som gæsterne vil tale om i flere år
  • Nem cheesecake med fantastisk hjemmekogt dulce de leche
  • Fordi miniudgaver af almindelig mad bare er bedre
  • Meget bedre end almindelige kanelsnegle

fredag den 5. juli 2013

3i1: Friterede hyldeblomster


Sidste år så jeg flere lave disse friterede hyldeblomster og rose dem til skyerne. Sidste år var jeg for sent ude, men i år tog jeg revanche og en aften cyklede Tommi, Buddy og jeg op af vejen og plukkede en ordentlig bunke hyldeblomster og det endte ud i 3 lækre opskrifter. Den første I får er denne snack/dessert.

Udover at dejen lige skulle stå i køleskabet 30 minutter, var det en hurtig snack at lave og smagen var så anderledes og god at det klart er noget der bliver lavet igen næste sæson.

Jeg fandt inspiration rundt ved andre fra blogland, bl.a. Piskeriset.

3 personer
9 rengjorte hyldeblomstskærme
2 æg
120 g. mel
3 dl. sødmælk
1 tsk. citronsaft
1 tsk. kardemomme
1½ tsk. vaniljesukker
Olie til stegning

Pisk dejen sammen af æg, mel, mælk, citronsaft, kardemomme og vaniljesukker og stil den på køl i ca. 30 minutter.
Varm olien op i en gryde. Når det er varmt dyppes hyldeblomstskærmene i dejen, ryst det værste af og dyp den ned i den varme olie. Tag en gaffel og dup den op og ned 4 gange i gryden så den foldes ud. Efter ca. 3 minutter var mine færdige, men vurder selv hvor brune du vil have dem.
Lyd dem dryppe af på servietter/køkkenrulle. Drys med sigtede flormelis og server med ahornsirup. Mums!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...