• Nem kage som gæsterne vil tale om i flere år
  • Nem cheesecake med fantastisk hjemmekogt dulce de leche
  • Fordi miniudgaver af almindelig mad bare er bedre
  • Meget bedre end almindelige kanelsnegle

tirsdag den 16. december 2014

#16. december - safransnegle med hvid chokoladefyld


Da jeg alligevel brugte safran til luciabrødene den anden dag, ville jeg finde noget andet at lave også, så safran'en blev brugt.
Disse små snegle fandt jeg opskriften til inde ved Dansukker og de er et sødt lille indslag til adventshyggen eller julekaffen.

10 stk.
1 dl. mælk
1 tsk. stødt kardemomme
12½ g. gær
½ g. safran
½ tsk. gurkemeje (ikke nødvendigt, men blot for lækker gul farve)
1 stor spsk. sukker
1 nip salt
½ æg - gem resten til pensling
40 g. smør
6-7 dl. mel

Lav dejen ved at lune mælken og rør kardemomme og gær ud heri. Tilsæt gurkemeje, safran, sukker, æg, salt og smør og kom melet i lidt af gangen under æltning. Når dejen er smidig og elastisk stilles den til hævning et lunt sted i 1 time.

Imens laves fyldet af

50 g. hakket hvid chokolade
1 spsk. rørsukker (alm. er også fint)
½ tsk. vaniljesukker
50 g. blødt smør

Alle ingredienser røres sammen til en cremet masse.

Dejen rulles ud til et rektangel og fyldet smøres ud på halvdelen af dejen (på langs). Rul sammen på langs fra enden med fyld til enden uden og skær ud i 10 snegle. Placer det på en bageplade med bagepapir og stil til efterhævning i ca. 30 minutter.
Pensl med sammenpisket æg og drys med perlesukker inden de bages ved 200 grader i ca. 10 minutter.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...