torsdag den 4. oktober 2012
Baconruller på kartoffel/porrebund
Disse baconruller fandt jeg hos Miss Jeanett for godt 6 måneder siden. Som skrevet tidligere er nye farsretter altid velkomne herhjemme.
4-6 personer
1,5 kg. kartofler
2 porrer
2 dl. vand
2 boullionterninger (grøntsags)
500 g. hakket svinekød
2½ dl. piskefløde
1 æg
3 spsk. havregryn
Salt og peber
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Skær porrerne i skiver og kom begge grøntsager i et fad sammen med vand og boullionterningerne. Kom fadet i ovnen i ca. 30 minutter ved 200 grader.
Lav imens rullerne ved at blande kødet med æg, 2 spsk. fløde, havregryn, salt og peber. Form til ruller (jeg fik 6 af portionen) og vikl baconskiver rundt om dem.
Når grøntsagerne har været i ovnen i 30 minutter lægges rullerne ovenpå og resten af fløden hældes ved. Kom fadet i ovnen igen i yderligere 30 minutter.
Server med salat og brød.
Labels:
blogland,
mad,
Opskrifter,
Svinekød
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ser lækkert ud! Helt klart en opskrift der skal afprøves :)
SvarSletJep, nærmest små forloren hare-brød :)
SletOpskriften blev afprøvet igår og smagte ganske udemærket :)
SvarSletDejligt at høre :)
SletGlæder mig til at smage Det står i ovnen nu og både mand og børn syntes det dufter godt :-)
SvarSletGlæder mig til at smage Står i ovnen nu. Både mand og børn syntes det dufter godt
SvarSletHej Camilla
SletJeg håber det smagte hele familien :)