• Nem kage som gæsterne vil tale om i flere år
  • Nem cheesecake med fantastisk hjemmekogt dulce de leche
  • Fordi miniudgaver af almindelig mad bare er bedre
  • Meget bedre end almindelige kanelsnegle

tirsdag den 30. oktober 2012

Leverpostej - uden spæk


Leverpostej! Enten elsker man det eller også synes man det er det værste i verden!

Tommi spiser det til dagligt på madpakken, men jeg selv kan kun spise det når det er lunt/varmt. Min favorit er Bilkas og Tommis er den franske fra Stryhns.

Jeg har længe overvejet at lave det fra bunden, men har udsat det da jeg troede det var en besværlig proces, men i sidste uge havde ABC-lavpris tilbud på svinelever og det måtte jo være et tegn!

Jeg har lige et par kommentarer:

1. Det var på ingen måde billigt at lave leverpostejen selv i forhold til at Bilkas nogle gange koster 10 kr. for en stor. Leveren kostede 20 kr. for 500 g., derudover kommer der fløde, smør og ansjoser som ikke var helt billigt. Jeg ved ikke hvad spæk koster, så måske den version er billiger.

2. Jeg synes smagen var lidt for meget 'lever', så vil nok tilsætte nogle flere smagsgivere hvis det blev en anden gang. Evt. bare flere krydderier.

Jeg googlede selv et par opskrifter for at se billeder af processen, men forstod ikke hvorfor der kun kom af resultaterne. Det ved jeg nu og derfor skåner jeg også jer for billeder af massen i blender, osv. He he..

Afprøv det! Det tog ikke lang tid og så kan man jo prale med at man har prøvet at lave det selv! Jeg gav en del af de små til familien og det vil være oplagt som en adventsgave til ens mor/far eller lignende.

Ved første udgivelse glemte jeg at skrive hvor opskriften var fundet :( Undskyld!! Den er fundet inde ved Foodfanatic, som har en virkelig skøn side med en masse lækre opskrifter.

1 stor og 6 små
500 g. svinelever
250 g. smør, smeltet
1 løg, finthakket
½ dl. piskefløde
2 ansjoser
2 æg
1 dl. mel
1 tsk. allehånde
1 tsk. peber
2 tsk. salt
Bacon til pynt

Kom alle ingredienserne i en blender og blend til en ensartet masse (jeg gjorde mit af to omgang for at det kunne være det. Blandede det sammen i en skål efterfølgende for at sikre at hele massen smagte ens.
Kom massen i forme, pynt med bacon og bag dem i vandbad (tag en dyb bradepande, stil formene ned og fyld vand op til kanten af bradepanden) i ca. 40 minutter ved 190 grader.
Nyd på lækkert brød med ekstra sprødstegt bacon og gerne stegte champignon :)





4 kommentarer:

  1. Hejsa
    Faldt over din opskrift og blev lidt nysgerrig. Hvor har du opskriften fra? Grunden til at jeg spørger er, at opskriften stort set er identisk med den opskrift, jeg selv har udviklet på leverpostej uden spæk.
    Mvh Nadia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nadia..

      Du har helt ret. Det er din skønne opskrift som der er taget udgangspunkt i :) Undskyld jeg havde glemt at linke, men havde nemlig gjort det i indlægget forinden - her: http://rebelsig.blogspot.dk/2012/10/morgenstund-har-frost-i-mund.html

      Fordi jeg havde gjort det der havde jeg glemt det i selve indlægget. Undskyld, det er rettet nu :) Håber alt er iorden.

      Fortsat god dag :)

      Slet
  2. Det er super. Tak skal du have. Dejligt at se, at du ikke bare har kopieret opskriften i øvrigt. Det er der mange, der gør :)
    Kh Nadia

    SvarSlet
  3. Jeg har bagt "din" leverpostej et par gange nu og serveret for børn og voksne. Alle er enige - "den smager bare fantastisk". Også er fedt indholdet væsentligt lavere end normalt. PS: har fjernet smører og tilsat 2,5 dk fløde ekstra. Det gør den endnu mindre fed, men smagen er lige god. Tak fordi du delte den. Venlig hilsen, kristian

    SvarSlet

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...