fredag den 12. april 2013
Stegt flæsk med persillerisotto
Denne gang blev kartofler og sovs skiftet ud med en lækker risotto og det var bestemt en keeper. Opskriften er fra UdeogHjemme.
Flæsken blev stegt i ovnen, men jeg vil til enhver en tid foretrække paneret flæsk stegt på panden.
4 portioner
12-16 skiver svinebryst i skiver/flæsk
Salt og peber
1 løg, hakket
3 spsk. olie
400 g. risottoris
1 liter vand
1 fondterning/bouillion (hønsesmag)
150 g. revet parmesan
1 fed hvidløg, finthakket
1 citron
1 bundt persille
Salt og peber
Bank flæskeskiverne lidt flade, krydr med salt og peber, læg på bagepapir på en rist og kom dem øverst i kold ovn ved 200 grader. Stil en bageplade lige under. Efter ca. 15 minutter vendes skiverne og steges færdig på bagsiden.
Imens laves risottoen
Steg løg gennemsigtigt i olie og tilsæt ris. Rør godt rundt, tilsæt lidt vand, lad det blive suget HELT op, tilsæt lidt mere, osv. til vandet er brugt. Rør konstant, da det hurtigt brænder på når der ikke er meget væske. Tilsæt bouillion sammen med det sidste vand.
Tag gryden fra varmen og tilsæt revet ost, hvidløg, persille, lidt citronskal og lidt saft samt salt og peber. Smag til med krydderier og citron.
Server!
Labels:
mad,
Opskrifter,
ris,
Svinekød
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvad synes du?