• Nem kage som gæsterne vil tale om i flere år
  • Nem cheesecake med fantastisk hjemmekogt dulce de leche
  • Fordi miniudgaver af almindelig mad bare er bedre
  • Meget bedre end almindelige kanelsnegle

onsdag den 6. juni 2012

Italienske kyllingepakke med aspargespasta



Søndag aften havde vi et vennepar over til aftensmad. Vi orkede ikke mere grillet mad og jeg havde lyst til kylling, så jeg kom i tanke om denne opskrift jeg har revet ud fra et Familie Journalen fra 2002.
Det ligner noget man har lavet før, men den såkaldte 'aspargespasta' var dejlig frisk med den lækre dressing der var over.
Jeg forberedte kyllingepakkerne om formiddagen og så var resten ret simpelt at tilberede imens gæsterne var der. Opskriften skriver at kyllingepakkerne skal steges i ovnen i ca. 16-18 minutter, hvilket jeg var lidt skeptisk overfor, men sørme om de ikke blev perfekte efter ca. 20 minutter. Jeg ændrede lidt i opskriften, da jeg hellere ville have pikantost og mozarella i, end revet parmesanost.
4 personer  
4 kyllingefileter
1 håndfuld frisk basilikum
50 g. pikantost
1 kugle mozarella
4 skiver serranoskinke 

4 skalotteløg
8 cherrytomater
Salt og peber
500 g. båndpasta
1 bundt asparges
3 dl. creme fraise 18%
½ tsk. majsstivelse (maizena)
2 spsk. bouillion (hønse eller grøntsag)

Skær en dyb lomme i fileterne og drys med salt og peber. Bland basilikum og pikantost og fyld det i lommerne. Riv en klat mozarella af og kom den med ned i lommen. Rul en skive skinke om og hold det hele sammen med en træpind med en tomat på den ene side og et løg på den anden. Pensl med olie og steg dem ca. 20 min. ved 200° på midterste rille.
Skær det nederste af aspargesene. Skær stilkene fra hovederne og kom hovederne i iskoldt vand 1-2 min. Kog pastaen efter anvisningen – lad aspargesstilkene koge med det sidste minut.
Rør creme fraichebouillion. Varm det langsomt op i en gryde.
Læg afdryppet pasta i en skål, dryp saucen over og pynt med aspargeshoveder og evt. avokadoskiver.



Desserten til dette blev en lækker rabarbertrifli med rabarber fra haven, hvilket kommer i et separat indlæg imorgen.

Resten af aftenen søndag blev brugt på at se filmen De Tre Musketerer - altså den nye med Mads Mikkelsen og Orlando Bloom, da jeg igen skal teste konceptet
www.lovefilm.dk som buzzador.

Denne mandag aften bruges på at indhente en brøkdel af det forsømte på bloggen, selvom det er lidt svært når skriftypen f*cker helt vildt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...