• Nem kage som gæsterne vil tale om i flere år
  • Nem cheesecake med fantastisk hjemmekogt dulce de leche
  • Fordi miniudgaver af almindelig mad bare er bedre
  • Meget bedre end almindelige kanelsnegle

fredag den 9. november 2012

Karbonader med ærte/gulerodsovs


Tommi har længe plaget om karbonader med stuvede ærter/gulerødder. Jeg har lidt et mærkelig forhold til denne ret, da vi sidste år fik det hver gang vi besøgt henholdsvis mine og Tommis forældre - ja, det var åbenbart moderne i 2011.
Men nu var det faktisk noget tid siden vi sidst havde nydt retten, så laves skulle den.

Jeg har bedst lide dem med hakket kalv og svin fremfor ren svinekød.
Til sovsen bruger jeg dåse grøntsager fremfor frost. Ja ja, det perfekte valg ville nok være friske, men så god tid havde jeg ikke lige. Jeg vælger dåsegrønt da jeg også bruger 'saften' derfra som smagsgiver i sovsen istedet for så meget mælk.

4 personer
500 g. hakket kalv og svin
1 æg
Rasp
Salt og peber
Margarine til stegning

2 spsk. margarine
1 spsk. mel
1 dåse ærter/gulerødder - gem saften!
Lidt mælk
Salt og peber

Del kødet i 4 lige store dele og form dem til karbonader - gør dem så glatte så muligt, så der ikke er sprækker. Vend karbonaderne i en skål med sammenpiskede æg og derefter i en skål med rasp der er blandet med salt og peber. Steg karbonaderne ved lav/middel varme i rigeligt fedtstof i ca. 8-10 minutter pr. side alt efter tykkelse. Tilføj evt. mere fedtstof når de er halvvejs. Skær en over og tjek de er gennemstegte.

Til sovsen smeltes margarinen i en lille gryde. Pisk mel ud i fedtet og lav en margarinebolle. Tilsæt saften fra grøntsagerne imens der piskes godt under opkogning. Tilsæt lidt mælk til du har den ønskede konsistens. Tilsæt grøntsagerne, kog op og smag til med salt og peber.

Server med lækre kartofler.





 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad synes du?

Print mig :)

Print Friendly and PDF

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...